Materialevalg og dokumentation er essentielt i Jyllands første
Svanemærkede renoveringsprojekt
Renoveringen af ObelHus i Aalborg, der tidligere har fungeret som fabrik og siden Aalborg Universitet, til 65 moderne lejligheder, er Jyllands første Svanemærkede renoveringsprojekt. Det stillede store krav til både materialevalg og ikke mindst dokumentation.
ObelHus er et stærkt eksempel på et svanemærket renoveringsprojekt af en klassisk, historisk bygning, som blev løftet op til moderne standarder. Bag renoveringen stod bygherren C.W. Obel Ejendomme, og projektet blev gennemført i samarbejde med HP Byg, C.F. Møller Architects og ingeniørfirmaet Brix & Kamp.
Særligt HP Byg har, i samarbejde med Bygma Aalborg C, spillet en afgørende rolle i at sikre valget af de rette materialer og ikke mindst den nødvendige dokumentation, så Svanemærkningen kunne opnås på projektet.
”Det har været spændende at arbejde med de krav til lavt energiforbrug og godt indeklima, som en Svanemærket renovering stiller, og samtidig sikre, at de materialevalg, der træffes, lever op til kravene. Her har vores samarbejde med Bygma Aalborg C været virkelig godt, hvor de har spillet en særdeles aktiv rolle i udvælgelsen af materialer, leveringen og ikke mindst dokumentationen,” fortæller Kasper Winther, projektleder fra HP Byg.
Tidlig inddragelse styrker samarbejde og løsninger
Fra Bygmas side har det været afgørende, at HP Byg inddrog dem tidligt i processen, da det har givet indsigt i projektet og mulighed for at sætte de rette kompetencer og materialevalg i spil ift. at leve op til de krav, en Svanemærkning stiller.
”Vi har haft et virkelig godt samarbejde med HP Byg, hvor de allerede tidligt i processen inddrog os, så vi havde de bedste forudsætninger for at assistere med materialevalg og sikre, at dokumentationen var på plads, så de levede op til de krav, der bliver stillet til en Svanemærket renovering. Her har vores ProffDok-platform og ’Det Grønne Valg’-mærkning været gode værktøjer til selektion og dokumentation,” fortæller Mikkel Fischer, sælger i Aalborg C.
Særligt dokumentationen har spillet en nøglerolle i at sikre, at de materialer, der indgår i renoveringsprojektet, lever op til de krav, som Svanemærket stiller. Her har Bygmas dokumentationsplatform ProffDok spillet en central rolle, da den samler al dokumentation, lige fra det lovpligtige til bæredygtighedsdokumentation, på en overskuelig og let tilgængelig måde, hvilket gør det nemt for rådgiverne at arbejde videre med.
Årets Bolig 2025
Udover at være Jyllands første Svanemærkede renoveringsprojekt, blev renoveringen af ObelHus Vinder i kategorien ’Bolig 2025’ i kåringen ved Året Byggeri 2025.
Her lagde dommerne vægt på at ObelHus er et forbilledligt transformationsprojekt, der viser, hvordan eksisterende bygninger kan gentænkes med både arkitektonisk kvalitet og klimaansvar. Med høj boligkvalitet, lavt klimaaftryk og Svanemærket certificering demonstrerer ObelHus, hvordan bæredygtighed kan omsættes i praksis.
Projektpartnere:
• Bygherre: C.W. Obel Ejendomme
• Projektkoordinering: HP Byg, C.F. Møller Architects og ingeniørfirmaet Brix & Kamp.
• Materialeleverandør: Bygma
Læs mere
C.W. Obel Ejendomme på cwobel-ejendomme.dk
HP Byg A/S på h-p.dk
Materialevalg og dokumentation er essentielt i Jyllands første Svanemærkede renoveringsprojekt