Fra den 1. januar 2023 indføres der krav om aflevering af klimaregnskab for alt nybyggeri, samt et CO2 loft for nybyg over 1.000 m2. Det står til at blive yderligere skærpet pr. 1. juli 2025, hvor grænseværdierne bliver afhængige af type nybyggeri.
Den Frivillige Bæredygtighedsklasse består af 9 krav til bæredygtighed i nybyg og større ombygninger. Ordningen er en midlertidig forsøgsordning.
Svanemærket byggeri er en miljøcertificering, hvor der er særligt fokus på lavt energiforbrug, indeklima, samt at undgå sundhedsskadelige stoffer og kemikalier.
DGNB er en bæredygtighedscertificering, der stiller krav til miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i hele byggeprocessen. Det er muligt at opnå 3 niveauer: sølv, guld og platin.
LEED er en amerikansk og BREEAM er en engelsk bæredygtighedscertificering. De fokuserer hovedsageligt på miljø og indeklima og bruges ofte internationalt eller af internationale bygherrer.
Produkter der er indeklima- eller miljømærket er mærket med ”Det grønne valg”, for at gøre det nemt at træffe et materialevalg til et certificeret byggeri.
Læs mere om hvilke EU-lovkrav som også vedrører byggeriet.
Vi ønsker at bidrage til den cirkulære dagsorden ved at minimere anvendelsen af nye ressourcer og give eksisterende byggematerialer nyt liv. Bygmas fokus har været at indgå stærke partnerskaber på de områder hvor vi kan gøre en stor forskel – der hvor der er de største volumener i branchen, og hvor vi er bekendt med vores største udledninger.